Kajakken er fremstillet i kraftigt, holdbart PVC, som tåler både sol og saltvand. Kajakken har en fast bund for bedre stabilitet og to oppustelige ryglæn for komfort under sejlads.
Foran og bagpå finder du elastiksnore og opbevaringsnet, hvor du nemt kan have en lille taske, drikkedunk eller andet udstyr med. En gribeline hele vejen rundt gør det nemt at holde fast, hvis du skulle ryge i vandet.
To aftagelige finner sikrer god retningsstabilitet i forskellige vandforhold, mens hurtigåbnende ventiler og en aftømningsventil gør oppustning og tømning nem og hurtig. Kajakken har desuden bærehåndtag i siderne for let transport.